» In English» Sitemap





Nyhedsbrev

Følg med i hvad der rør sig i den digitale verden.

Tilmeld
 
 
Kontakt os



...eller få tilsendt elektronisk visitkort.

» Send


Mobilapplikation til Fynbus

 

Med den nye mobile køreplan er du godt kørende! Du behøver ikke længere slå op i komplicerede køreplaner eller bekymre dig om, hvornår bussen går. Den nye mobilapplikation giver dig nemlig alt lige fra muligheden for at hente køreplaner for bybusser og regionalbusser, bustider, samt oversigt over stoppesteder direkte på din mobil. Nemmere kan det ikke gøres.

 

Muligheder med den mobile køreplan

Med den nye mobile køreplan kan du downloade dine favoritruter ned på din mobil og altid have dem ved hånden. Hver rute indeholder en oversigt over samtlige stoppesteder med forventede bustider, så man nemt og hurtigt kan se, hvornår bussen afgår. Den mobile køreplan giver derudover også mulighed for at se tider og stoppesteder flere dage frem, så kan man kan planlægge sine ture med bussen.

 

Den mobile applikation er lavet i et nemt og enkelt design, der gør det nemt og hurtigt at navigere rundt i. Applikationen er opdelt i 4 funktioner, som udover 'hent ruter' og 'mine ruter' samt 'favoritter' dækker over en hjælpefunktion med svar på de mest gængse spørgsmål til systemet.

 

Hvordan fungerer det?

Hent ruter

Under 'hent ruter' kommer skærmbilledet frem med 2 muligheder - enten regionalruter eller Odense. Vælges her 'Odense' genereres der en liste over samtlige ruter i Odense by med mulighed for brugeren at indtaste rutenr. eller destination. En vilkårlig rute vælges, som herefter bliver downloadet og automatisk flyttet over i mappen 'Mine Ruter' i hovedmenuen.

 

Mine ruter

Under 'Mine ruter' ligger de downloade ruter så klar til brug. Ved at klikke på en given rute vil denne fremgå af skærmbilledet med samtlige stoppesteder og tiderne for disse på ruten. Der er også mulighed for at bladre frem i køreplanen for at se, hvornår bussen kører. Hovedmenuen giver i øvrigt mulighed for at ændre datoen, så bustiderne for andre dage også kan ses.

 

Favoritter

Under mine ruter kan man scrolle ned til favorit stoppested og klikke 'vælg', hvorefter der fremkommer en stjerne. Afgangstiderne vil herefter blive vist fra det udgangspunkt, du har valgt som favorit.

 





 

Download af den mobile applikation

Den mobile køreplan kan hentes via mobiltelefonen på følgende måde: 

- Send en sms med teksten "Køreplan" til 1204.

- En tjenestebesked fremkommer på telefonen, og der klikkes 'hent'

- Programmet downloades herefter til telefonen.

- Køreplanerne kan nu hentes ned på telefonen via programmet.

 

Løsningen er blevet udviklet i et samarbejde med OnlineCity.