» In English» Sitemap





Nyhedsbrev

Følg med i hvad der rør sig i den digitale verden.

Tilmeld
 
 
Kontakt os



...eller få tilsendt elektronisk visitkort.

» Send


Infostandere til Odense Kommune

 

Med et stigende og efterhånden umætteligt informationsbehov iblandt mennesker, er mængden af information i gadebilledet eskaleret i løbet af de sidste par år. ’Information overload’ er ikke længere noget, vi blot snakker om, men vi oplever det faktisk daglig på vores færd til og fra arbejde, rundt i byen samt i hjemmet, hvor vi fra alle mediekanaler oplever en stigende informationsformidling. Den stigende trend har samtidig også gjort os mere selektive overfor den fremsendte information. At skille sig ud fra mængden og profilere sin virksomhed på en ny og anderledes måde er derfor essentielt, når man vil differentiere sig fra masserne.

 

Infoskærm på havnen i Odense

Branding med fornyelse

I 2004 tog Odense Kommune således tyren ved hornene og besluttede sig for at afprøve nye metoder for formidling af målrettet kommunikation mod byens borgere og turister fra nær og fjern. Resultatet blev opsætningen af 8 infostandere  i foråret 2005. En helt ny måde at ’brande’ byen på var blevet skabt med en betragtning om, at den skulle være til gavn for borgerne og turisterne og samtidig være enkel at bruge.  

 

Kofoed & Co udviklede indholdet til infostanderne, som var baseret på informationer, som borgerne har gavn af, når de befinder sig uden for hjemmets fire vægge. Det kunne f.eks. være DR nyheder, vejrudsigten fra DMI, turistinformation fra Visit Denmark samt informationer fra Odense biblioteker. Tanken bag systemet var endvidere, at udskiftningen af informationer skulle automatiseres og være stort set selv-vedligeholdende uden assistance fra en webmaster.  

 

For at også turister kunne få glæde af 24-timers informationen på infostanderne findes informationer udover dansk også på tysk og engelsk. Med ganske få klik på de interaktive skærme kan turister guide sig rundt i byen, gå på internettet, sende en videohilsen via det indbyggede kamera i standeren samt sende alle disse informationer til mobiltelefonen eller videresende dem via email.  

 

Udvidelse af systemet  

Systemet er siden hen blevet udvidet med informationer ang. omdannelsen af den indre havn og Odense Cykelby. Udvidelsen af indholdet skabte samtidig grobund for at gøre standere mere synlige i gadebilledet. Efter et udbredt ønske i Odense Kommune blev der således opsat 40” interaktive outdoor infostandere, som endvidere var de første af slagsen i Europa.  

 

I dag findes der opsat 7 infostandere rundt om i Odense bymidte. Kofoed & Co forestår driften af disse infostandere, som er opsat på bl.a. Odense Banegårds Center, hvor skærmene skaber endvidere er med til at skabe et overblik over bus- og togafgangstider vist i realtid.

 

"Hvert projekt med Kofoed & Co har fungeret helt efter planen. Fokus på konceptet, tidsplanen og alt det uforudsete - uden diskussion om prisen."

Troels Andersen, Odense Kommune

 

Ovennævnte opgave var i sin tid en del af EU-projektet ”The Liveable City”, hvor målet var at tilvejebringe initiativ, udvikling og liv til et historisk bycenter som Odense.  

Set i medierne...

 





Fakta

De første 8 Infostanderne i Odense blev indviet i april 2005, siden er løsningen blevet udbygget med 7 styk 40” skærme, de første i Europa.