» Sitemap




Sidste nyt


I medierne



Softwareudvikler til Kofoed & Co
Kofoed & Co
28-11-2017
Kofoed & Co søger en softwareudvikler til videreudvikling af vores mobilbilletsystem, der står for salg af digitale bus- og togbilletter for en række trafikselskaber.

Om jobbet
Du vil blive en del af et team af softwareudviklere i Odense. Her planlægger og udvikler vi mobilbilletsystemets backend og API samt diverse web frontends.

Vi arbejder som udgangspunkt full-stack, og dit daglige arbejde vil derfor omhandle alt fra serveropsætning og SQL queries til softwarearkitektur og web frontends. Din primære opgave vil dog være at videreudvikle på vores C#-backend, i forbindelse med at trafikselskaberne ønsker ny funktionalitet i deres billetapps.

Vores arbejdsproces minder om Kanban, hvor vi har et kontinuerligt flow af opgaver på tværs af lag og kunder. Vi arbejder ud fra fastlagte retningslinjer og kodestandarder, som vi aftaler med hinanden i teamet.

Vi anvender bl.a. følgende teknologier:

Sprog: C#, JavaScript, HTML og CSS
Libraries: ASP.NET Web API, Entity Framework, Knockout og Bootstrap
Værktøjer: Git, Visual Studio, ReSharper, Trello, RayGun og Grafana
Runtime stack: Windows, IIS og MSSQL

Efter en indfasningsperiode vil dine arbejdsopgaver typisk bestå af:

- Udarbejdelse af løsningsforslag ud fra trafikselskabernes ønsker om ny funktionalitet
- Ændring i databasestrukturer og dertilhørende migrering af eksisterende data
- Implementering af ny funktionalitet
- Design, implementering og videreformidling af API endpoints og dertilhørende specifikationer
- Løbende refaktorering i systemet for at forbedre og opretholde kodebasens kvalitet
- Fejlsøgning og fejlrettelser i alle lag af systemet
- Opsætning, opdatering og vedligeholdelse af serverne hvor systemet er i drift
- Videreudvikling af vores arbejdsprocesser, kodestandarder, systemarkitektur osv. i samarbejde med resten af teamet

Om dig
For at komme i betragtning til stillingen, forventer vi at du:

- Har en relevant uddannelse som f.eks. softwareingeniør eller datalog
- Er flydende i objektorienteret programmering (f.eks. Java, C++, Python, C#)
- Har god forståelse for softwarearkitektur (lagdeling, modularisering, refaktorering)
- Er kvalitetsbevidst (skriver veldokumenteret kode af god kvalitet, overholder de aftalte standarder)

Da systemet håndterer mange millioner kroner, transaktioner, og billetter, er driftssikkerhed en høj prioritet. Det er derfor et krav, at du er omhyggelig med dit arbejde, og sætter en ære i at skrive god, forståelig og vedligeholdbar kode.

Det med småt
Vi kan tilbyde:

- Løn efter kvalifikationer
- Et spændende arbejde med fart over feltet, hvor vi stræber efter balance mellem virksomhedens og de faglige prioriteter
- Fleksible arbejdstider
- Uformelt og afslappet arbejdsmiljø
- Flotte lokaler ved Amfipladsen midt i Odense
- Lækker frokostordning fra lokal slagter

For at vi bedst muligt kan vurdere, om du matcher stillingen, er du velkommen til at vedhæfte dokumentation for dine evner i form af eksempelkode, bidrag til open-source-udvikling, studieprojekter eller lignende.

Vi inviterer løbende til ansættelsessamtaler med henblik på ansættelse snarest muligt. Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen, uanset køn, alder og etnicitet.

Hvis du har spørgsmål til dette opslag, er du velkommen til at kontakte:
Christian Meisner Kofoed
Direktør
Tlf. 25 38 77 76  
christian@kofoed.co

eller

Christian Funder Sommerlund
Tech lead
Tlf. 61 70 80 57
sommerlund@kofoed.co

Vi glæder os til at høre fra dig.


 


Print



Infostandere

Relevant information - når du har brug for det...

» Læs mere